Den uhyggelige fortælling

Spogelser, gengangere, galninge og lystmordere befolker Johannes V. Jensens forfatterskab. De lever i geografiske, sociale og mentale udkanter, og de lever i mAerkvAerdige hybridgenrer, hvor udefinerbare og besvAergende stemmer taler pa mader, som ryster fortAellingernes personer og lAeseren. Noget taler, som burde tie. Det opleves som uhyggeligt. Johannes V. Jensens tidlige tekster fra tiden omkring ar 1900 sAetter sig i struben og giver et kropsligt ubehag. De er pa en gang underligt dragende